Karin Rørbech has narrated 4 audiobooks on Listento.it by 3 authors. The most-rated is Skammerkrigen.

Eli var en succesfuld forsvarsadvokat, før han blev anklaget for mordet på sin kone. Da han rejser til Bluff House på Whiskey Beach, et sted der har været hans families i generationer, drømmer han kun om få fred. Men så møder han Abra - yogalærer, smykkedesigner og helt igennem livsnyder - der har taget sig af huset. I starten er hun et irritationsmoment, en distraktion, men hun nægter at lade Eli leve som eneboer.
Tiltrækningen mellem dem vokser til en kærlighed, ingen af dem kan modstå, men mordmistanken hænger stadig over Eli. Og da en privatdetektiv bliver myrdet, og nogen bryder ind i Bluff House, er han bange for at trække Abra med ind i det kaos, der er hans liv. Men Abra har sine helt egne grunde til at have slået sig ned i Whiskey Beach, og hun nægter at give slip på Eli.
Sammen kaster de sig ud i jagten på svarene på, hvilke hemmeligheder huset gemmer på. Hvem forsøgte at bryde ind? Og hvem slog Elis kone ihjel - og er vedkommende her i Whiskey Beach?
©2018 Gyldendal. Translated by Lene Schiøtt (P)2018 Gyldendal

Det er ikke med vilje, at Dina er havnet i Dunarks Dragegård. Hun har ikke spor lyst til at spille helt. Faktisk er det hendes højeste ønske at være en ganske almindelig pige og måske få nogle ganske almindelige venner. Men det går ikke, når man er Skammerens datter og har øjne, ingen almindelige mennesker tør se ind i.
©2020 Gyldendal (P)2020 Gyldendal

Sidste bind i Meyers verdenssucces om pigen Bella og vampyren Edwards altsopslugende kærlighed. Uventede farer truer, og vampyrklanen må samle tvivlsomme allierede - og opleve frafald blandt de tætteste venner... Efter de foregående års turbulente begivenheder ser det endelig ud til, at Bella er på vej mod det liv, som hun ønsker: Edward har modstræbende indvilliget i at gøre Bella til vampyr, når først de er blevet gift - og selv om Bella ikke har den fjerneste lyst til ægteskab, er hun villig til at betale den pris, lige som hun har affundet sig med, at hendes kommende liv som vampyr vil koste hende både familie og venner, ikke mindst hendes intense venskab med varulven Jacob Black. Alting er således helt idyl, men allerede på Bella og Edwards bryllupsrejse bliver deres planer slået ud af kurs. Fuldstændig ukendte sider af vampyrenes natur viser sig, og det er højst tvivlsomt om Bella kan klare dette - for slet ikke at tale om, hvorledes den dødsensfarlige Volturi-klan vil forholde sig til begivenhederne. Stephenie Meyers "Twilight"-saga, også kaldet "Tusmørke"-serien, på i alt fire bind udkom i USA i 2005. Den handler om kærlighedshistorien mellem pigen Bella og den mystiske vampyr Edward.
©2017 Lindhardt og Ringhof. Translated by Tina Sakura Bestle (P)2017 Lindhardt og Ringhof

Skammerkrigen er den spændende afslutning på historien om Dina, Skammerens datter. Nico havde kaldt Carmian stærk, men jeg troede bare hun var kold. Kold, hårdhjertet og falsk. Og hende havde Nico valgt at stole på? Jeg har lagt mit liv i dine hænder, havde han sagt. Men hvis han absolut skulle lægge sit liv i nogens hænder, hvorfor kunne det så ikke være mine? Hvis Drakan skal standses, skal det være nu. Men Dina synes Nicos plan er mere farlig end klog - og kampen mod dragehæren er ikke en krig der kan vindes med sværdet alene.
©2020 Gyldendal (P)2020 Gyldendal