Minna Flyvholm Tode has narrated 3 audiobooks on Listento.it by 3 authors. The most-rated is Kvantespring.

Vedkommende, rørende roman om kærlighed against all odds: En aften i byen møder Laura Mille, og de kysser hinanden. Da de mødes igen, er det på gymnasiet som lærer og elev. Mille kysser Laura. Og Laura bliver forelsket. Alt ville måske være skønt, hvis det ikke lige var for den detalje, at det er ret idiotisk at blive forelsket i sin lærer. Laura er godt klar over det, hun ved bare ikke, hvor hun skal gøre af alle sine følelser. Selv om vennerne, Valde og Olivia, normalt plejer at være der for hende, forstår de ligesom ikke helt, hvad det er, hun går igennem. Og Lauras mor er flyttet til Island med sin kæreste og sender hele tiden billeder af vulkaner og får. "Afstanden mellem dig og mig" er en historie om alt det fantastiske og svære ved at elske et andet menneske. Om at føle sig forbundet og forladt. Uovervindelig og alene. Og om at være så opfyldt af sine egne problemer, at man nogengange ikke kan rumme de andres.
©2020 Gyldendal (P)2020 Gyldendal

16-årige Nasrin møder den dreng, der reddede hendes liv da hun var lille. Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de syv år der er gået. Nasrin ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Spørgsmålet er om man kan ændre noget, der allerede er sket.
©2021 Gyldendal (P)2021 Gyldendal

Vedkommende og bevægende roman, der kaster lys over alle de forskydninger og komplicerede følelser af skyld, afmagt, kærlighed og frustration, der sker i en familie, når den ene teenager dropper ud af gymnasiet og burer sig inde på sit værelse på grund af angst, mens den anden fortsat har skole, venskaber, fester og endda en spirende forelskelse, der kalder. Astrid og hendes storesøster Cecilie går begge i gymnasiet. Astrid burde nyde tiden i 1.g, og Cecilie burde glæde sig til studentertid og sabbatår. Men Cecilie er syg med angst og har brug for mere og mere hjælp til at klare selv de mest basale ting. Hele familien er under stort pres, men selvom alle ofrer sig for at få dagligdagen til at køre rundt, går Cecilies liv bare mere og mere i stå. Astrid vil gøre alt for sin skrøbelige storesøster, og den dårlige samvittighed over ikke at kunne hjælpe ligger som en konstant underlægningsmusik i alt hvad hun foretager sig. Men da Astrid forelsker sig, begynder livet at folde sig ud på en ny måde. Pludselig ser hun sig selv og sin familie med nye øjne. Men kan Cecilie holde til, at Astrid begynder at prioritere sig selv og følger sine følelser? Og kan man overhovedet blive sig selv uden at miste nogen eller noget undervejs? 'Kvantespring' er fortællingen om de bittesmå bevægelser, der driver os længere og længere fra hinanden - eller tættere på. Bevægelser der har kolossal indflydelse på vores tilværelse. Og som i sidste ende kan være afgørende for, om vi finder modet til at springe ud i livet.
©2020 Gyldendal (P)2020 Gyldendal