Peter Carstens has narrated 4 audiobooks on Listento.it by 4 authors. The most-rated is Broderen.

Gennem mere end 30 år har Jan Grarup rejst verden rundt til krigs- og katastrofeområder for at dokumentere ødelæggelserne og de konsekvenser, der rammer uskyldige mennesker. I HVOR JERNKORSENE GROR fortæller han sine barske og gruopvækkende beretninger fra bl.a. Rwanda, Rumænien, Irak, Haiti, Somalia, Sudan og Balkan. De mange rejser og fotografier har åbnet verdens øjne for brutale konflikter, sikret Jan Grarup et hav af nationale og internationale priser og gjort ham til en af verdens bedste fotografer. Men i denne bog fortæller han også om de hårde personlige omkostninger, et liv i skudlinjen har haft; om alkohol- og narkomisbrug, skilsmisser og posttraumatisk stress og om menneskeskæbner, han aldrig kan slippe igen.
©2019 Gyldendal. (P)2019 Gyldendal.

Magt, sammenhold, brodermord, private og politiske intriger - konstellationen Auken, Bjerregaard, Lykketoft og Nyrup har det hele. Sammen har de tegnet Socialdemokratiet i mere end 30 år, og historien om dem er derfor en væsentlig del af forklaringen på den situation, partiet står i i dag.
©2019 Gyldendal (P)2019 Gyldendal

Jacob Seger har lagt sit gamle liv bag sig og er netop ankommet til Beirut, hvor han skal i praktik på den svenske ambassade. Til en fest møder han krigsfotografen Yassim, og de to indleder hurtigt et forhold.
En nat bliver Jacob overrasket i sin lejlighed af Myriam fra den svenske militære efterretningstjeneste. Hun hævder, at Yassim er terrorist, og giver Jacob et ultimatum. Men kan han stole på Myriam? Skal han forråde sin ven?
Hjemme i Sverige har Klara Walldéen netop sagt farvel til sin morfar ved hans begravelse, da hendes veninde Gabriella pågribes af Säpo. I jagten på en forklaring er det op til Klara at sammensætte brikkerne i puslespillet. Sporene fører hende til Bruxelles - og synes at strække sig videre mod Beirut.
Den svenske forfatter Joakim Zanders thriller "Vennen" er en beretning om venskab og kærlighed i en tid overskygget af terror og trusler. "Vennen" er tredje roman i serien om Klara Walldéen.
©2019 Gyldendal (P)2019 Gyldendal

"Broderen" er en stærk og tankevækkende thriller. To søskende vokser op i en svensk forstad, om barndom og knuste drømme. Den ene søger lykken i New York, den anden i Mellemøsten. De bliver indhentet af begivenheder, der er større end dem selv. Det er ikke let at få øje på nogen mening med livet i den forstad, hvor Fadi og Yasmine vokser op. Fremtidsudsigterne er grå, og håbet om en bedre tilværelse så tyndt at det næsten er usynligt. Som teenager laver Fadi et bræk, søsteren Yasmine får skylden og flygter efterfølgende til New York med sin kunstnerkæreste. Samtidig, i London, har Klara Walldéen fået arbejde på et forskningsinstitut med end lyssky agenda. Hendes PC bliver hugget, og kort efter bliver en af hendes kollegaer skubbet ud foran et tog. Klara må tilbage til Stockholm. I løbet af et par varme dage i august krydses Yasmines og Klaras veje. De er begge havnet i en situation, hvor folk med stærke interesser er villige til at gå over lig for at nå deres mål.
©2016 Gyldendal. Translated by Andrea Fehlauer (P)2016 Gyldendal